Søndag d. 26 marts
Det regner ret meget for tiden – dvs. det er skyfrit det meste af tiden, men så pludselig vælter det ned. Rimeligt mærkeligt.
Hilste på én af naboerne. Der er åbenbart mange (hvide) sydafrikanere som bor i dette kvarter, hvilket jeg – på nuværende tidspunkt – ikke helt ved hvad jeg skal mene om.
Mens vi snakkede med naboerne (som er fra Mauritius og vildt søde iøvrigt) dukkede ejeren af vores hus’ nevø op. Han var på vej med konen over for at tage en dukkert i ”vores” hus. Han lånte åbenbart pool’en engang imellem – ja det er så slut nu. Han ligner virkelig sådan en hvid sydafrikaner man bliver lidt bange for – kæmpe fyr med store arme med endu størrer tatoveringer over det hele, skaldet og kæmpe guldkæder om halsen. Men han var nu flink nok, så der var da fordomme nok herfra i hvert fald.
Lukas er meget bange for at falde omkring pool’en. Han er faldet 2 gange (ikke alvorligt).