lørdag, juli 21, 2007

Forkert profession?

Som nogle af jer måske ved, så er Anne og Lukas i Danmark. Jeg støder til om 1½ uge og benytter i mellemtiden tiden til... at dyrke motion og .. nåja, arbejde selvfølgelig.

Mauritius har jo et skønt klima med et fantastisk hav omkring sig. Jvnf. min tidligere post, så har jeg fået godt styr på windsurfing’en. Nu er det så blevet tid til kitesurfing.

På Le Morne stranden er der altid mindst 20 kites ude og de har det på en eller anden måde – det er i hvert fald min teori – en del lettere end os windsurfere. De skal nemlig ikke bruge kræfter på at holde sejl og mast oppe ved hjælp af egen kraft. Næe, kitesurfere skal ”bare” navigere dragen så de ikke synker eller flyver ad h-til. Jeg kan så naturligvis ikke udelukke at den sidste del af det måske er det svære.

Det næste er så prisen for lidt undervisning. Hvor dyrt kan det være? Lad os sammenligne med nogle andre vandbaserede sportsgrene først.


Dykning

  • Skolegang

  • Ca 30 dyk, PADI/CMAS mv certifikat, så kan man vist i princippet tage andre ned på bunden af havet.

  • Investering:
    - Betaling af dyk.
    - Båd. Uha, den er ond, fordi der skal også en relativt dyr påhængsmotor til.
    - Dykkergrej.
    - Kompressor, eller transport til sted med kompressor.
    - En stor bil.

  • Timepris
    - pr. dyk: ca 370 kroner. Dækker så transport (benzin!), leje af udstyr mv. ca 2 timer i alt.
    - Pr. time = 185 kroner.

Windsurfing

  • Skolegang
    - 0 år. I praksis drejer det sig om hvorvidt du selv kan windsurfe. Et par år på en strand og en hel del øl (det hænger som regel sammen) så kan du starte din egen windsurfing biks.

  • Investering:
    - Sejl (i mange størrelser), boards (i mange størrelser), maste mv. Der er en del investering hvert år fordi man skal have det nyeste udstyr, ellers gider folk ikke sejle hos dig. Til gengæld behøver du ikke købe en båd, det er kun hvis du er ultra flink og vil tilbyde redning (fx undertegnede).

  • Timepris
    - 2 timer: ca 425 kroner.
    - Ingen transport,
    - leje af udstyr mv., forsikring osv.
    - Pr. time ca 200 kroner

Kitesurfing

  • Skolegang
    - 0 år. I praksis drejer det sig om hvorvidt du selv kan kitesurfe. Et par år på en strand og en hel del øl (det hænger som regel sammen) så kan du starte din egen windsurfing biks.

  • Investering:
    - Drager og boards. Der er en del investering hvert år fordi man skal have det nyeste udstyr, ellers gider folk ikke sejle hos dig. Til gengæld behøver du ikke købe en båd, det er kun hvis du er ultra flink og vil kunne tilbyde rescue.

  • Timepris
    - 2 timer: ca 520 kroner.
    - Ingen transport,
    - leje af udstyr mv., forsikring osv.
    - Pr. time ca 260 kroner

Aha, den bedste forretning er altså kiteskolen.

Lad os så, for sjovs skyld, sammenligne det med noget mere konkret, fx et ”almindeligt” erhverv.

Advokat

  • Skolegang
    - 9-10 år grundskole. 4-5 år universitet (Mauritius)

  • Investering
    - 0
    - Timepris
    - 1 time: ca 100 kroner.
    - Ingen transport,
    - Inge leje af udstyr mv.,

Psykoterapeut (Anne)

  • Skolegang
    -9 år grundskole. 5 år universitet (DK), 2 år oveni for at blive terapeut.

  • Investering
    - Terapeutuddannelsen koster penge. Kan ikke huske. Lad os sige 40.000.
    - Leje af lokale til klienter

  • Timepris
    - 1 time: ca 100 kroner (Mauritius). OK, Anne kan tjene flere penge i DK
    - Ingen transport,
    - Inge leje af udstyr mv.,

Systemudvikler (mig)

  • Skolegang
    - 9 år grundskole. 3 år universitet (DK)

  • Investering
    - 0
    - 23 års intensiv – næsten fuldtid – computernørdning.

  • Timepris
    - 1 time: ca 500 kroner (Mauritius). OK, jeg kan tjene flere penge i DK
    - Ingen transport,
    - Inge leje af udstyr mv.,

Hvem er smartest her? Kiteunderviseren... eller mig? :-

Fløjter og reb?
Ca en måned siden var jeg ude og windsurfe og havde et kæææmpe styrt. Nåede selvfølgelig ikke at unhooke hvorefter mit styrt kun blev værre. Efter en del undersøgelse af eget legeme opdagede jeg at den del af bommen som holder fast i masten var fuldstændigt flækket af! Rimeligt heldigt at jeg var inde ved strandkanten.

Når (ikke hvis) man vælter, så ligger man ret tit og fumler rundt med sejlet og forsøger at få det til at vende rigtigt så man kan komme af sted igen. Lige præcis den del af windsurfing er helt klart ikke min favorit. Specielt hvis man ikke kan bunde.
Hvis sejlet er ovenpå en (og det er det tit) og man kan bunde, kan man benytte sig af et cheap trick, hvor man simpelthen rejser sig op og derved benytter hovedet til at løfte sejlet op af vandet. Ret praktisk hvis man er træt. Sidste weekend brugte jeg selv samme trick ... og SMÆLD, så stod jeg og kiggede ind på stranden – med hovedet igennem sejlet. Fixt!?

Kunne være jeg skulle nappe et reb med så jeg kan slæbes ind en anden gang. Evt. en fløjte så jeg kan råbe om hjælp.

søndag, juli 15, 2007

Windsurfing, Le Morne

Et par windsurfing billeder....




... og en hest?