søndag, oktober 01, 2006

Tilbage til MUR

Så har jeg været hjemme en uges tid. Salgsmøderne gik ganske godt - særligt i betragtning af at nogle af dem jeg var ude hos allerede benytter en konkurrent. Feedback var super - der er ingen der har et lige så smart korrekturmodul som os - endnu...

Det var en hård tur til DK da jeg døjede med en halvslem feber, hvilket betød at jeg kørte på smertestillende til samtlige præsentationer. Ikke kun rart.

Vi har nu 2 kunder :)

søndag, september 17, 2006

Le Morne - surf paradis

Et par billeder fra Le Morne, ca 20 km syd for hvor vi bor. Ikke uden grund et af verdens bedste surfsteder. Her kommer jeg forhåbentlig til at tilbringe adskillige timer hver weekend.




 Posted by Picasa

lørdag, september 16, 2006

Retur til Danmark

Så skal jeg sørme da til DK igen. Jeg tager afsted i morgen (søndag) og er i DK til næste søndag.
Jeg kan kontaktes på mit sædvanlige mobilnr: 22860468.

Det ser ud til at jeg får travlt. 9 møder med potentielle kunder er linet op.

mandag, september 04, 2006

Tur til Danmark

Anne, Lukas og jeg har netop været hjemme for et kort visit her i 3 uger. Det var en blandet fornøjelse.
Kort fortalt har vi i virkeligheden været for kort tid på Mauritius – vi har simpelthen ikke nået at savne DK endnu. Som Brian også skriver så var vores hverdag lige netop begyndt at tage rigtigt form – og så river vi det hele op og skal bo i en kuffert i 3 uger. Lukas var bestemt ikke særlig glad for det hele. Men stor tak til mine forældre for husly – på første klasse!

Planen med turen var Annes mors fødselsdag (60 år) og så afholde nogle indledende salgsmøder med potentielle kunder.

Og så var der også lige den der Madonna koncert i Horsens vi fik købt billetter til for 100 år siden. Horsens ligger, som de fleste ved, ret langt fra København. Koncerten var fed nok, primært fordi vi rykkede rimeligt tæt på den gamle madame, men vi var godt nok smadrede i ryggen af at stå op så længe. Hele turen, fra start til slut tog 14 timer, sengeliggende kl. 03.30. Det er jeg vist blevet for gammel til. Selv unge Stefan pev.

Søren Kyllebæk, som er vores bestyrelsesformand, havde sat 3 møder op med potentielle købere af vores lille system. Møderne gik ganske godt og særligt en af dem ser meget lovende ud. Vi får se. Jeg bliver desværre nok nød til at rejse til DK igen inden for 2 ugers tid til et opfølgende møde.

Vi arbejder på de aller sidste rettelser og så er vi ellers klar til lancering d. 1. sept.. ja vi blev så lige lidt forsinket.

mandag, juli 17, 2006

Lukas falder i pool'en

Lukas faldt forleden ned i vores pool (som I måske har læst på Annes blog), der skete heldigvis ikke noget fordi Anne var lige i nærheden, men vi blev alligevel ret nervøse og derfor satte vi os for at købe et slags hegn til pool’en. Det var ikke så let at skaffe noget som så en smule ordentligt ud. Arbejdskraft er jo ikke det dyreste hernede så jeg tænkte at vi kunne lave vores eget hegn – helt efter eget design.

Jeg udarbejdede en meget detaljeret specifikation...

og 2 uger senere, voila – nydeligt hegn med plads til små planter i.

Det smarte ved dette arrangement er at det hele kan flyttes, fx hvis der er cyklon i nærheden eller vi har lyst til at holde et kæmpe party, hvor det skal være let at falde i pool'en.

Hver "kasse" er fyldt op med store sten så de vejer godt, således at det er svært for en lille dreng på 2 år at komme til at vælte hegnet og falde i vandet ved et uheld.

torsdag, juni 15, 2006

En lille update på hvad der sker

Ja, så skete det, vi har måtte sige farvel til den første medarbejder. Desværre, men sådan går det jo nogle gange. Han var ikke specielt motiveret og sagde selv at han havde nogle personlige problemer som var i vejen.
Faktum var at han simpelthen ikke var god nok til jobbet.

Til jobsamtalen påstod han at han var rigtig god til at være projektleder, hvorfor vi designede en opgave som var specifikt målrettet til ham - så vi i det mindste var sikker på at vi fx ikke gik glip af en kanon projektleder. Han fejlede bravt. Til gengæld blev vi enormt overrasket over en af de unge damer som totalt lavede den for vilde specifikation til opgaven. Hun er sku skarp nok.

Vi har endelig modtaget vores servere så jeg har haft god gang i installering og opsætning af infrastruktur.

Den umiddelbare træning er nu overstået og folkene er gået i gang med at arbejde på produktet. Det er fantastisk at vi kan uddelegere de "kedelige" ting. Brugerinterface og UI som gør applikationen lige tanden mere lækker - alt det kedelige.

Var ude og stå på vandski sidste weekend. Faldt ikke en eneste gang og kom op alle gange. Nemt :)

søndag, juni 04, 2006

Træning og atter træning


Siden sidst er der primært sket det at vi har kørt intensiv træning af de nye ansatte. De har svært ved at forstå at vi VIL have at de skal tænke selv - det er meget tydeligt, derfor laver vi en del opgaver hvor spec'en er meget meget tynd og derfor burde tvinge dem til at spørge ind til opgaven. Men der er betydelig fremgang og det er utroligt dejligt at se - og det er også tydeligt at de selv kan mærke at det er vejen frem. Ib og jeg (vi står primært for udviklingsafdelingen) føler allerede nu at om nogle måneders tid, så kan vi komme med den super spinkle specifikation og så får vi dejlige rapporter tilbage med GUI mock-ups og hele pivtøjet.

De har alle fået VS2005 og da de ikke har den helt store .NET erfaring er det for nogens vedkommende en del op ad bakke, men da de har nogen Java/anden OO erfaring går det hurtigt og særligt 3 individer træder frem og vil nok naturligt træde ind i Senior rollen engang i fremtiden.

Test Driven Development (TDD) står på agendaen så de laver det hele 100% efter "den nye bog". Jeg skriver "den nye bog" fordi hverken jeg, Brian eller Ib har erfaring med TDD, hvor mantraen er "Test-Then-Code", hvilket stiller store krav til spec'en, men de ser ud til at have fattet hvorfor det er smartere end tradionel udvikling. Unit Testing er sgu for smart integreret ind i VS.

Chinkungunya tilbagefald...
Som doktoren har lovet har jeg, efter 1 måneds tid, fået et chikungunya tilbagefald og har stort set sovet hele weekenden. Ondt i alle led og generelt bare mega træt. Blev desværre nød til at aflyse vores ugentlige mad-dag med familien Tørsleff. Øv.

Sanne er landet
Annes mor er vel ankommet og Lukas er totalt i "mormor". Dejligt dejligt. Fredag var jeg helt i kulkælderen pga. chink og det udnyttede Anne og Annes mor så de tog på hotellet for at høre den sædvanlige live musik.

Brian tager afsted til DK på mandag i en 10 dages tid.