mandag, januar 28, 2008

Splitte mine bramsejl

Var ude og windsurfe på Le Morne og der var ikke den helt store vind og bølgerne var også relativt fredelige og jeg har nu fået smag for wave-riding med windsurferen. Alt var fint og jeg sejlede frem og tilbage et par gange. Jeg er stadig ikke den skarpeste skytte i skoven til at vende og falder så stadig næsten altid når jeg skal vende.
Emanuelle, italiener, gift med danske Ditte, har et par diving centre rundt omkring på Mauritius og Anne har haft plaget ham nogle gange om at han skal ringe hvis han eller nogen fra hans crew så hvaler.
Tre dage i træk havde de spottet en hval med en unge og han ringer og inviterer på hval site seeing. Desværre spotter vi ikke nogen hval men på et tidspunkt er vi i nærheden af revet hvor jeg ofte windsurfer og han spørger om jeg sejler der. Jeg svarer at det gør jeg - han svarer så at det ville jeg nok ikke gøre hvis jeg vidste hvilke dyr der boede der... auch.. jeg vidste jo godt hvilke dyr han referrerede til eftersom han havde fortalt at der var et fantastisk haj divespot ikke langt fra hvor vi sejlede.
Den erfaring rigere betød så at jeg helt har droppet vandstart når jeg falder i vandet på den ANDEN side af revet.
Tilbage til den oprindelige historie. Nyder en fin fin bølge og falder så i ved en fejl, hey det kan jo ske. Kigger op og der kommer en relativt stor bølge -jeg holder fast i boardet men bølgen er så kraftig at jeg mister taget. Da jeg endelig kommer til hægterne og får svømmet hen til boardet er sejlet revet i 7 stykker der flapper temmelig ynkeligt. Men her og nu først og fremmest mere i kategorien "HVAD GØR JEG NU!?".
Heldigvis er der masser af andre kite- og windsurfere og en kommer tæt på og spørger om jeg er ok (svaret er nej) dernæst om jeg skal bruge rescue (svaret er ja).
Båden fra Mistral centeret kommer ud og henter mig og så er den historie ikke meget længere. Så har jeg prøvet det...
Forresten, så har Mistral Surfcenter et webcam

Kiteboard

Har fået anskaffet mig et Gaastra kiteboard af føromtalte ven til Vincent.

mandag, oktober 22, 2007

Kite købt

Har fået fingrene i en vinge, fone M6, 12m2 med bar, brugt, for kun €375, på trods af at prisskiltet viste €500. Det kan man da kalde at prutte om prisen.

Nu skal jeg bare finde et board... Vincent - den gode nabo - har måske en ven som har en ven...

tirsdag, oktober 16, 2007

Vienna – IFRA messe

Sidste uge tilbragte jeg sammen med Ib i Wien, Østrig. Adobe havde besluttet at showcase vores proofing værktøj til den store IFRA messe, hvorfor vi købte en stand og så var det ellers store sælger-helge som I kan se.


Ganske underholdende og et nyt produkt er lagt i støbeskeen. Mødte en masse spændende mennesker fra Adobe, blandt andet Roger Riisdal mv.




Nåja, Frontlab har fået ny hjemmeside...

Kitesurfing follow-up

Som I nok husker, så pev jeg lidt over hvor pebret jeg syntes det var at tage lidt kiteundervisning. Efter 6 timers kite undervisning. I mellemtiden har vi så været på Rodrigues, ca 30 minutters flyvetur fra hovedøen.
Super hyggelig tur som Anne har beskrevet meget bedre end jeg om muligt kunne. Kort fortalt vil jeg give folk fra Mauritius ret i at det ligner Mauritius for 50 år siden. Vi gik en tur langs stranden, ca 5 km og stødte ikke på et hus OVERHOVEDET. Det siger en del da øen er 18 km lang på den længste led. Og stranden var nogle steder simpelthen fantastisk!

Det blæser meget på Rodrigues, hvilket var dejligt for mig men ikke så dejligt for Anne og Lukas. Lukas var ikke meget for at lege ved vandet – ikke lige så praktisk som Le Morne.
Jeg fik windsurfet et par gange og ville rigtig gerne med på en såkaldt ”down-wind”.

Down-wind
En ”down-wind” siger du så? Når man skal lære at kitesurfe, eller windsurfe, så bruger man meget tid på at trave tilbage, fordi som regel lærer hvor der er pålands- eller sidevind. En down-wind går ud på at man bliver sejlet næsten helt ud til revet og sat i vandet. Herfra launcher man kite’n og med sidevind var der ca 7km til nærmeste kyst – OG man kan bunde hele tiden. Det er da for smart! Så efter 1 time kunne jeg stå temmelig sikkert.
Jeg kan kitesurfe.
Nu skal jeg så bare finde en brugt kite.

lørdag, juli 21, 2007

Forkert profession?

Som nogle af jer måske ved, så er Anne og Lukas i Danmark. Jeg støder til om 1½ uge og benytter i mellemtiden tiden til... at dyrke motion og .. nåja, arbejde selvfølgelig.

Mauritius har jo et skønt klima med et fantastisk hav omkring sig. Jvnf. min tidligere post, så har jeg fået godt styr på windsurfing’en. Nu er det så blevet tid til kitesurfing.

På Le Morne stranden er der altid mindst 20 kites ude og de har det på en eller anden måde – det er i hvert fald min teori – en del lettere end os windsurfere. De skal nemlig ikke bruge kræfter på at holde sejl og mast oppe ved hjælp af egen kraft. Næe, kitesurfere skal ”bare” navigere dragen så de ikke synker eller flyver ad h-til. Jeg kan så naturligvis ikke udelukke at den sidste del af det måske er det svære.

Det næste er så prisen for lidt undervisning. Hvor dyrt kan det være? Lad os sammenligne med nogle andre vandbaserede sportsgrene først.


Dykning

  • Skolegang

  • Ca 30 dyk, PADI/CMAS mv certifikat, så kan man vist i princippet tage andre ned på bunden af havet.

  • Investering:
    - Betaling af dyk.
    - Båd. Uha, den er ond, fordi der skal også en relativt dyr påhængsmotor til.
    - Dykkergrej.
    - Kompressor, eller transport til sted med kompressor.
    - En stor bil.

  • Timepris
    - pr. dyk: ca 370 kroner. Dækker så transport (benzin!), leje af udstyr mv. ca 2 timer i alt.
    - Pr. time = 185 kroner.

Windsurfing

  • Skolegang
    - 0 år. I praksis drejer det sig om hvorvidt du selv kan windsurfe. Et par år på en strand og en hel del øl (det hænger som regel sammen) så kan du starte din egen windsurfing biks.

  • Investering:
    - Sejl (i mange størrelser), boards (i mange størrelser), maste mv. Der er en del investering hvert år fordi man skal have det nyeste udstyr, ellers gider folk ikke sejle hos dig. Til gengæld behøver du ikke købe en båd, det er kun hvis du er ultra flink og vil tilbyde redning (fx undertegnede).

  • Timepris
    - 2 timer: ca 425 kroner.
    - Ingen transport,
    - leje af udstyr mv., forsikring osv.
    - Pr. time ca 200 kroner

Kitesurfing

  • Skolegang
    - 0 år. I praksis drejer det sig om hvorvidt du selv kan kitesurfe. Et par år på en strand og en hel del øl (det hænger som regel sammen) så kan du starte din egen windsurfing biks.

  • Investering:
    - Drager og boards. Der er en del investering hvert år fordi man skal have det nyeste udstyr, ellers gider folk ikke sejle hos dig. Til gengæld behøver du ikke købe en båd, det er kun hvis du er ultra flink og vil kunne tilbyde rescue.

  • Timepris
    - 2 timer: ca 520 kroner.
    - Ingen transport,
    - leje af udstyr mv., forsikring osv.
    - Pr. time ca 260 kroner

Aha, den bedste forretning er altså kiteskolen.

Lad os så, for sjovs skyld, sammenligne det med noget mere konkret, fx et ”almindeligt” erhverv.

Advokat

  • Skolegang
    - 9-10 år grundskole. 4-5 år universitet (Mauritius)

  • Investering
    - 0
    - Timepris
    - 1 time: ca 100 kroner.
    - Ingen transport,
    - Inge leje af udstyr mv.,

Psykoterapeut (Anne)

  • Skolegang
    -9 år grundskole. 5 år universitet (DK), 2 år oveni for at blive terapeut.

  • Investering
    - Terapeutuddannelsen koster penge. Kan ikke huske. Lad os sige 40.000.
    - Leje af lokale til klienter

  • Timepris
    - 1 time: ca 100 kroner (Mauritius). OK, Anne kan tjene flere penge i DK
    - Ingen transport,
    - Inge leje af udstyr mv.,

Systemudvikler (mig)

  • Skolegang
    - 9 år grundskole. 3 år universitet (DK)

  • Investering
    - 0
    - 23 års intensiv – næsten fuldtid – computernørdning.

  • Timepris
    - 1 time: ca 500 kroner (Mauritius). OK, jeg kan tjene flere penge i DK
    - Ingen transport,
    - Inge leje af udstyr mv.,

Hvem er smartest her? Kiteunderviseren... eller mig? :-

Fløjter og reb?
Ca en måned siden var jeg ude og windsurfe og havde et kæææmpe styrt. Nåede selvfølgelig ikke at unhooke hvorefter mit styrt kun blev værre. Efter en del undersøgelse af eget legeme opdagede jeg at den del af bommen som holder fast i masten var fuldstændigt flækket af! Rimeligt heldigt at jeg var inde ved strandkanten.

Når (ikke hvis) man vælter, så ligger man ret tit og fumler rundt med sejlet og forsøger at få det til at vende rigtigt så man kan komme af sted igen. Lige præcis den del af windsurfing er helt klart ikke min favorit. Specielt hvis man ikke kan bunde.
Hvis sejlet er ovenpå en (og det er det tit) og man kan bunde, kan man benytte sig af et cheap trick, hvor man simpelthen rejser sig op og derved benytter hovedet til at løfte sejlet op af vandet. Ret praktisk hvis man er træt. Sidste weekend brugte jeg selv samme trick ... og SMÆLD, så stod jeg og kiggede ind på stranden – med hovedet igennem sejlet. Fixt!?

Kunne være jeg skulle nappe et reb med så jeg kan slæbes ind en anden gang. Evt. en fløjte så jeg kan råbe om hjælp.

søndag, juli 15, 2007

Windsurfing, Le Morne

Et par windsurfing billeder....




... og en hest?