Snestorm, togsvigt og spejlblanke bildæk

Skal til møde hos et STORT bureau i Jylland. Snevarsel hele landet, og er en smule bekymret for om det kommer til at skabe problemer når jeg skal hjem.
Anne og Lukas er på besøg hos hendes bror, som også bor i Jylland og vi aftaler at mødes i Århus og sammen køre hjem – ganske smart.
Sneen har nu ramt store dele af landet og der er en hel del trafikale problemer.Forsinkelserne har, af en eller anden grund, ikke ramt vores tog som planmæssigt kører fra Århus. Fint fint. Vi ankommer, en smule forsinket til København hvor der er heftig snefygning og særdeles dårligt vejr.
Da vi bor i Søborg plejer vi at tage s-toget, men de kører meget sporadisk. Forskellige stemmer fortæller hele tiden noget nyt, men pludselig begynder de – gud hjælpe mig - at sige ”DSB anbefaler at man IKKE tager s-toget da vi ikke kan garantere fremkomst”. Aha, tænker jeg så, men hvad havde de så forestillet sig at man skal gøre? Gå? Løbe?

Vi står så der på Københavns Hovedbanegård med træt knægt (klokken er nu ca 21), en hel del bagage og to frysende forældre. Og ikke noget transportmiddel. Hvad gør vi så? Vi beslutter os for at prøve og se om vi kan få en taxa. Den idé havde 1.000 andre også fået. Nada taxaer.
OK, tilbage til s-toget og – på trods af booming stemme som konstant proklamerer at man skal afholde sig fra at benytte deres produkt – giver vi os til at vente på toget.
Jeg kom til at tænke på at formuleringen nok havde været markant anderledes hvis DSB var et privat firma. Overvejede hvordan det ville lyde hvis fx en Coca Cola maskine en dag sagde ”Vi anbefaler ikke at drikke coca cola på nuværende tidspunkt da vi ikke kan garantere levering”.

Nu jeg har fået varmet op for lidt brok, så kommer der lidt mere. Ideen med elektroniske informationsskilte, altså de der skilte hvor der står hvor det næste (og nuværende) tog skal hen, er vel at oplyse om hvor togene kører hen.. ikke? Men når noget går galt, så .. vent på det.. står der ”Se destinationen på toget”. Hurra!! Når togene kører ”normalt”, så har jeg jo reelt ikke brug for at kigge på informationsskærmene – togene kører jo normalt! Skiltene er netop nødvendige når der er noget som ikke forløber planmæssigt.

Eksempel på hvor det er rart at skiltene virker. Vi står på et tidspunkt og venter på Svanemøllen station på toget mod Farum. Vi, og mange andre mener at stå på den rigtige perron. Da sneen fyger rundt står alle samlet ved rulletrapperne. Pludselig er der stor tumult og folk løber op af trappen. Jeg spørger hvad sker der, sådan generelt ud i mængden. ”Toget til Farum kører fra det andet spor”. Snedigt, eller.. hemmeligt, men dette kunne de jo fx skrive på skiltene, eller alternativt fortælle over højtalere.

Nogen nyder vejret mere end andre :) Lukas og Sofie laver snemand.

Da vi så endelig kommer hjem er klokken næsten 23 og jeg har parkeret bilen tæt på stationen og vi glæder os enormt meget til at komme hjem i varmen. Der er ca 30 cm sne og efter at have vurderet at vi godt kan køre hjem i bilen, pakker vi den og gør klar til at køre. Vi kommer da også ud, men det er så vidt også så langt som vi kan. Jeg havde godt bemærket at bilen havde nogle usædvanligt glatte dæk (en dag det regnede) men regnede med at et udlejningsfirma som AVIS skifter til vinterdæk. Nå, men den kommer ingen vegne og vi må parkere den igen og trække klapvogn hjem igennem snedriver og kraftig fygning. Puha, sikke da en dag.

For første gang tror jeg at Felix’s Canadian Goose jakke (certified til -1000 grader) og de fantastisk populære Sorel støvler (ligeledes, ca 940 minus grader) giver mening i dette land.

Jeg selv var selvfølgelig velforberedt og havde super tynde – uforede kontormus møde-sko på...