Op af bjerget - Royal Raid 2008
På mauritius har de en hel del helt utroligt smukke bjerge og der er nogle skøre mennesker der har besluttet at afvikle et såkaldt mountain-trail løb på 35 km - sådan en gang om året.
Jeg havde godt hørt om det sidste år hvor en af vores bekendte deltog og jeg syntes det lød ret spændende.
Igennem længere tid har jeg har øget løbsdistancen/-hastigheden og jeg besluttede mig for at deltage.
Løbet er som sagt et mountain trail med en samlet højdeforskel på 2,5 km, hvilket betyder at der løbes på stier op og ned af bjerge, og samlet kun 800 meter asfalt.
Jeg havde læst godt på lektien og Anne havde været rigtig sød til at lave præcis den mad, marathonløbere foreskriver op til løbet, så mine lagre var fuldt opladte. Jeg havde saltholdige drikke og müslibarer mv. med, men det var INTET imod de professionelle drenge - hold da op nogle bælter de havde på med tuber og flasker og matchende sokker+sko+underbukser!
Efter ca 10 km kommer man til det såkaldte (grufulde) Parakeet trail, som er en stigning på 600 meter over 5 km. Det bjerg slog mig fuldstændig ud. Jeg måtte sidde ned mindst 10 gange undervejs.
Set i bakspejlet skulle jeg nok have trænet lidt mere op af bakke og ikke så meget ligeud, fordi ligeud løb voldte ikke det store besvær.
En interessant observation: kl. 08 gik starten og jeg tissede lige før start, drak efterfølgende ca 7 liter vand (mv) og tissede først igen kl. ca 19. Snak lige om at mit tøj var gennemblødt af sved da jeg kom i mål!
Jeg kom i mål i tiden 5 timer og 20 min, og havde 9 timer at gennemføre i. Vinderen kom i mål 2 timer og 39 min :| Jeg kom på 145' plads ud af 255.
Jeg har fået anskaffet mig sådan et Nike+iPod kit og løb med det (fungerer i øvrigt fantastisk og de fortjener totalt mine penge) og også et par Goldring in-ear ørebøffer. Hørebøfferne kommer varmt anbefalet (fordi de skulle sidde fast når man motionerer), men at de ikke falder ud når der bliver svedt så meget er jeg RET imponeret over.
Hvis nogle undrer sig over at der står 43km, så tror jeg det skyldes den store forskel i stigning, fordi normalt virker Nike+iPod systemet præcist nok.
Læs mere om løbet på http://www.royalraid.com
Her kommer jeg i mål i højt humør. Tænker kun på frisk vand og et dyp i en pool/havvand, hvilket der så ikke var. Snak da lige om mangel på reklame mulighed for Hotel Tamassa...
PS: Royal Raid er i øvrigt i to afdelinger, et for mænd og et for tøser og slapsvanse, dvs. henholdsvis 35km og 100km. For ikke at blive disket skal man komme i mål inden 29 timer. AV siger jeg bare!