Akut blindtarmsbetændelse

Æv, søndag kl. 17 begyndte jeg at få seriøst ondt i maven. Kl. 19 var det RIGTIG RIGTIG slemt. Kl. 20 besluttede vi at jeg skulle til lægen og undersøges bare for en sikkerheds skyld. Smerten var vandret fra midten af maven mod højre – et tegn på blindtarmsbetændelse.
Naboens søn Vincent var sød og køre mig til en privatklinik ca 30 min væk. Heldigvis var der ingen trafik på dette tidspunkt (nu, ca 22). Vincent er – ligesom far og bror – gammel rally kører så den fik fuld skrue mens jeg bare havde det lige ud sagt ad helvedes til. Ca 5 min før ankomst til klinik skulle jeg monster kaste op, hvilket jeg gjorde direkte ned i en pose, mens Vincent satte farten yderligere op. Set i bakspejlet må han godt nok have gloet lidt da jeg pludselig tager posen frem, fjerner vandflasken og stor kaster. Jeg havde jo lidt på fornemmelsen at jeg skulle kaste og havde derfor medbragt pose. Mit forslag var egentligt en spand, men det mente Anne alligevel var en tand for voldsomt.
Jeg ramte 100% i posen. Selv Vincent var imponeret.

Jeg bliver undersøgt af en læge som trykker én gang på min mave (jeg skriger) og siger at det er akut blindtarmsbetændelse og jeg skal opereres NU. Jeg stønner bare og tænker på narkose i forskellige afskygninger.

Desværre er der fyldt op her, så vi skal afsted – igen – til en anden privatklinik i nærheden. Lægen kører derhen i sin egen bil.
Op på briksen, hurtig barbering og ind på operationsstuen. Narkoselægen spørger lidt til mine specs., vægt osv. og efter 2 min siger han... ”It’s coming” mens han sprøjter ting ind i armen. Jeg svarer ”It’s not there yet... oh.. now it’s coming” og bang, så var jeg ude.
20 min senere vågner jeg ganske kort op og han siger at det gik fint. Så sov jeg.

Mindre end 48 timer senere udskrives jeg og lægen siger at jeg er hans 3. patient som han udskriver mindre end 48 timer efter operation. Jeg fortæller ham at han er en dygtig fyr.

Mens jeg heler – tirsdag til i dag har jeg koordineret tilbud fra elektriker mv til kontorlokalerne. jaja..