Breidablik Allé udlejes og Tørsleff ankommer

Som I måske har læst andet steds, så har vi fundet nogle lejere til vores hus (på Amager) og huset skal være møbleret. Hurra for det, så derfor ringede jeg til Peter (aka Moses), Stefan, Felix (aka Flexyz) og Antonio (aka Ranton) for at høre om de havde lyst til at afse 4-5 timer af deres ellers travle aften til at samle IKEA skabe og senge. Martin havde også afsat tid til at komme forbi.
Lidt skype frem og tilbage og så var de skabe samlet. Tak boys, det var VIRKELIGT fedt I gad give en hånd.
Annes mor tog med møblerne tilbage til Amager (de var opmagasineret på Fyn) og Pia deltog også - stort tak til dem. Min mor og far havde indkøbt senge, sengeborde og diverse startsæt til et hjem. Tak tak til alle.

Ib has landed
Air France flyet fra Paris landede kl 04.57 og jeg var derfor stået op kl. 3.45 for at køre ud og hente Ib + familia i lufthavnen. Frygteligt tidspunkt at stå op, dejligt tidspunkt at køre bil. Køligt og ingen trafik.
Jeg venter og venter ved ankomst og der er bare ingen Ib. Alle de andre passagerer havde nu forladt lufthavnen og de eneste som stod tilbage var mig og politimanden, som vogtede.
Ind og snakke med Air Mauritius om hvor faen Ib var, hvorefter jeg hører et "Hey Ruvan" bag mig.
Der var Ib og familie OG 10 KUFFERTER! SHIT de havde meget bagage med.
De havde i alt 200 kg med! Man må have 20kg pr person... igen havde onkel Jean trukket i nogle tråde.

Immigrationsmyndighederne kunne godt se at Frontlab Ltd. var oprettet, og de kunne også se at vores arbejdstilladelser var undervejs. Ib fik derfor kun 3 dages adgang til Mauritius. De er godt nok hårde i filten. Ikke at det er et problem eller noget, men Brian og jeg fik da 14 dage. Det afhænger nok af skrænken.

Det vildeste var at al deres bagage fyldte hele pickup ladet, og de stod op - de lå ikke ned, og så enddag med en lille top på. Godt jeg havde været forudseende og købe noget plastik som kunne spændes ud over det hele.
Mens vi står og laster kommer der en mand hen til bilen og siger "Better check your right front tire". Argh... tænker jeg og går rundt og kigger. Det er selvfølgelig halvfladt. FEDT. Jeg kan lige se for mig at jeg skal stå og forsøge at skifte dæk mens en hel familie har rejst i 22 timer... Vi kørte ind på en tankstation i Quatre Bornes og fik lidt luft. Men der var helt klart en sivepunktering.

På vej hjem fra lufthavnen fik Asmus det skidt og ørlede i en plastikpose - stakkels knægt. Næst sidste sving før Tamarin hotel var det Solvigs tur, desværre uden at nå posen, så der var ørl ud over det hele. Stakkels unge. Men det gode var at de fik det super duper bagefter.

Lapning
Dækket skal jo lappes og jeg kører hen til en tankstation for at få det lappet. Nej, det kan de ikke der, men kør hen til næste by, første butik på højre hånd. Aha, jeg kører og kan selvf. ikke finde noget som helst. I hjertet af "byen" (1 lyskryds) er der en lappe-cykel-handler men der er også et par bildæk udenfor. Sådan et rigtigt skur - super u-lands agtigt blikskur og meget analoge værktøjer. Spørger manden om han lapper bildæk - han kigger på mit dæk som er ca 1/3 højde af ham og han nikker. Hmm tænker jeg... hva faen, lad os se.
Af med hjulet, max luft på og op i et kæmpe badekar. Totalt old-school lapning, præcis som om det var en cykel. I med noget tryllegummi og bang, 150 MRU (30 kr) og 8 min senere, så var det overstået.
Jeg var imponeret.