Jeg har ikke skrevet meget om det her, faktisk slet ikke, men vi er nu blevet de lykkelige forældre til et sæt tvillinger.
Sig velkommen til Olivia og Bastian - 4 mdr. gamle. Det var ikke smertefrit, men nu er de hos os - og det er dejligt!
Læs MEGET mere på Annes blog.
På mauritius har de en hel del helt utroligt smukke bjerge og der er nogle skøre mennesker der har besluttet at afvikle et såkaldt mountain-trail løb på 35 km - sådan en gang om året.
Jeg havde godt hørt om det sidste år hvor en af vores bekendte deltog og jeg syntes det lød ret spændende.
Igennem længere tid har jeg har øget løbsdistancen/-hastigheden og jeg besluttede mig for at deltage.
Løbet er som sagt et mountain trail med en samlet højdeforskel på 2,5 km, hvilket betyder at der løbes på stier op og ned af bjerge, og samlet kun 800 meter asfalt.
Jeg havde læst godt på lektien og Anne havde været rigtig sød til at lave præcis den mad, marathonløbere foreskriver op til løbet, så mine lagre var fuldt opladte. Jeg havde saltholdige drikke og müslibarer mv. med, men det var INTET imod de professionelle drenge - hold da op nogle bælter de havde på med tuber og flasker og matchende sokker+sko+underbukser!
Efter ca 10 km kommer man til det såkaldte (grufulde) Parakeet trail, som er en stigning på 600 meter over 5 km. Det bjerg slog mig fuldstændig ud. Jeg måtte sidde ned mindst 10 gange undervejs.
Set i bakspejlet skulle jeg nok have trænet lidt mere op af bakke og ikke så meget ligeud, fordi ligeud løb voldte ikke det store besvær.
En interessant observation: kl. 08 gik starten og jeg tissede lige før start, drak efterfølgende ca 7 liter vand (mv) og tissede først igen kl. ca 19. Snak lige om at mit tøj var gennemblødt af sved da jeg kom i mål!
Jeg kom i mål i tiden 5 timer og 20 min, og havde 9 timer at gennemføre i. Vinderen kom i mål 2 timer og 39 min :| Jeg kom på 145' plads ud af 255.
Hvis nogle undrer sig over at der står 43km, så tror jeg det skyldes den store forskel i stigning, fordi normalt virker Nike+iPod systemet præcist nok.
Her kommer jeg i mål i højt humør. Tænker kun på frisk vand og et dyp i en pool/havvand, hvilket der så ikke var. Snak da lige om mangel på reklame mulighed for Hotel Tamassa...
i dag er det Lukas' fødselsdag. Vores dreng bliver 4 år. Her er en collage over hvad der er foretaget indtil videre :) 
Frontlab har en stand på Easy Fairs messen i Bella Centeret, fra d. 27->28. feb. Kom og besøg os hvis du er i nærheden.
Ib tager teten denne gang mens Brian og jeg bliver på MUR.
Hvis du gerne vil med og gerne vil med gratis, så klik her.
I morges kl. 06.00 ringede Brian til Jacob for at vække mig (jeg havde slukket mobilen). Cyklonen var gået i Level 3. Ind til kontoret og sure vinduer fast, pakke alle computere ind i plastik og netop som vi skulle til at flytte alt ind på toilettet (hvor der ikke er et vindue ud mod gaden) blev Brian ringet op af kæresten.
Cyklonen er afblæst, den er nu "bare" en tropisk storm. Alt er tilbage til normal, og folk skal på arbejde.
Brian sidder så her i shorts, sandaler og ingen laptop og føler sig lidt fjollet.
Det lader til at vi bliver rusket lidt rundt i weekenden der kommer. Eftersom at Mauritius har helligdag på fredag har Brian udtalt at der er tale om såkaldt "arbejdsgiver-venlig cyklon", fordi den estimeres at ramme fredag/lørdag, blæse igennem lørdag og så lige så stille forsvinde søndag eftermiddag.
Der er netop udsendt warning level 2.
Med andre ord, folk er klar til arbejde mandag. Lad os nu se...
Jeg leder efter et dot com site der kan tage et snapshot af en given hjemmeside/billede hver time/dag/uge/måned.
Hvis I kender sådan et site, så mail lige eller efterlad en comment. Og jeg kender godt Internet Archive - det skal være mere præcist end det.
Frontlab er blevet optaget på dette års Drupa messe i Dusseldorf, og endda under Drupa Innovation Parc temaet.
Da Drupa afholdes hvert 4. år, lukker optagelsen altid 1 år før så vi troede faktisk at toget var kørt, men de har en "innovation parc", som de kalder det. Eftersom at det skal være innovativt, giver det ikke så meget mening at lukke for tilmeldingen til Innovation parc et år før .. vel?
Fidusen er at man skal ansøge om at blive optaget specielt, ens stand er langt mindre og koster til gengæld noget mere. Hurra! Det er jo ren win-win!
Sidste år deltog omkring 400.000 professionelle. Det er stort.
Læs mere om Drupa her. NB: Skru ned for volumen.. der er en forfærdelig intro muzak. Og det er faktisk ikke kun mig der syntes den er horribel.
Jeg og Ib skal derfor til Dusseldorf engang i slutningen af Maj.
Jeg bliver nød til at brokke mig - det er jo min blog, så jeg har lov. Da jeg var en del af Juul & Stejle lavede vi et content management system ved navn Udas. Der var en simpel teksteditor så man kunne lave artikler til sit website, uden at behøve kende HTML koder og den slags.
Det var ca 8 år siden.
Kort tid efter kom der en feature, der gjorde det muligt at uploade store billeder til sit website uden at det gik ud over båndbredden. Det foregik på den måde at der var en lille javaapplet, som Jens Albretsen, havde lavet. I gamle dage havde gud og hver mand ikke ligefrem 10 mbit så vi havde lavet det så smart at Udas udviklerne kunne bestemme hvilke størrelser der blev uploadet til sitet. Smart - brugeren ved som regel ikke noget om den slags.
Onde tunger vil måske hævde at det viste sig at være unødvendigt med al den smarte kode, fordi båndbredden kom efter det. Meen, jeg er unig, fordi det der er sket er at selv samme gud og hver mand kan erhverve sig et digital kamera til et par tusinde kroner som kan tage billeder i 12mega pixel- faktisk kan man få telefoner med 8mpixel nu og jeg gætter på flere mpixels i morgen.
Resultatet er så derfor at man enten stadig skal skalere sine billeder, købe sig en rigtig stor linie eller vente tålmodigt. Er man så uheldig at bo i et uland, hvor båndbredden stadig er som i den spæde start af ADSL æraen i Danmark og har et digitalkamera med mange pixels, og de servere man interesserer sig for ligger minimum 6000km væk, ja så tager det hele bare laaaang tid.
Nå, tilbage til blogger. Jeg har lige oprettet en del posts og havde faktisk glemt hvor ELENDIG den editor, som blogger har tilladt sig at indbygge, er.
Et par ankepunkter:
I forhold til Udas virker Blogger ren stenalder, ja undskyld mig. Og det er endda ejet af Google hvilket var grunden til at jeg valgte den blogmaskine. Og reelt ikke fordi jeg troede de ville have flest features, men fordi de nok havde flest penge og derfor ville bestå længst tid.
Hvis du også bliver lidt nervøs over at din blogudbyder måske går nedenom og hjem så se her.
Rishi, vores QA managers søster skulle giftes og det på på den helt autentiske indiske måde og Brian, Jacob og jeg plus familie var derfor inviteret. Billederne taler for sig selv.
Frontlab hyrer nye folk og vi har modtaget ca 60 ansøgninger. De andre gange vi har søgt nye folk, har vores selektionsproces bestået af en traditionel simpel screening af ansøgningerne, efterfulgt af interview.
Denne gang vil vi prøve noget nyt, nemlig en IQ test og en (abstrakt) kodetest.
Frontlab fletter flere fingre med Adobe og vi har da fået en profilside på deres site under InDesign Server løsninger. Se mere her.
Vi får en del trafik derfra og nu også henvendelser.
Stille og roligt derhjemme sammen med hele familien og Netteberg'erne. Super hyggeligt. Jeg var samme dag, ude og tage mit næstsidste PADI dyk og på vej op følte jeg mig ret svimmel. I båden gik det væk, men da jeg fik lidt at drikke senere på aftenen kom svimmelheden tilbage. Emanuele mente at der var tale om en reverse-blok i øret/trommehinde regionen som pressede på balancenerverne. Under alle omstændigheder er det væk nu, men det var lidt ubehageligt under selve aftenen, men resultatet var at jeg ikke havde lyst til drikke, hvorfor dagen efter ikke involverede nogen form for tømmermænd. En helt ny og .. tør fornemmelse. 
Udsigten fra det nye hus er som tidligere nævnt fantastisk og fyrværkeriet var et ret spektakulært syn.
D. 25. december landede min mor, far, tante Vajira, onkel Jean og kusine Tamara på Mauritius til en ferie på 14 dage. Det er første gang de er her og vi havde alle glædet os meget til at de skulle komme - og specielt Lukas glædede sig!
De turede selvfølgelig det meste af øen rundt som alle andre turister og købte løs af alt muligt. Lukas var mægtig glad for at holde juleaften igen d. 25. og fik selvfølgelig en skov af gaver (en masse biler!).
Onkel Jean og Auntie Vajira havde medbragt et ocean af mad og drikkevarer fra Frankrig (hvor de bor) - det var helt vildt, så vi fik både laks, fois gras og alle afskygninger af alcohol. Der skal selvfølgelig være nogle fordele ved at arbejde for Air France som han har gjort i snart 40 år.
Da vi flyttede til Mauritius hjalp onklen Jean med lidt overvægt så Brian, Ib og jeg havde aftalt at vi ville give ham en dybhavsfiskeritur og det var han rigtig glad for - han fangede da også en kæmpe flot rød fisk. Jacob var også med og han fangede en stor Kingfish som jeg fangede sidste år jeg var afsted med Brian. Jeg fangede en lille tunfisk som vi endte med at tage med hjem og grille. Smagte fortrinligt!
Sådan!
Det her billede er fra dykket d. 31. dec. 2007, hvor far og mor + andre også er
på besøg. Mere om det senere!
Desværre er 2 af hotellerne han har divecenters i enten under renovation (Paradis) og Berjaya er en RUIN pga. massive ombygninger.
Hotel Paradis, Le Morne. Ikke dårligt!
Dernæst var der en kort zip-line fra en lille bakke direkte ned i en sø på ca 8 meter. Hyllende morsomt. Stor frokost og så videre. Vi blev spurgt om der var nogle som ville svømme og jeg meldte selvf. Vi gik ned af en lang bakke og ankom til en slags slugt hvor der var en flod/sø i bunden. På vej ned, tyssede guiden os, og pegede på et stort træ ca 200 meter væk.
Og ja, det var det - den store fruitbat af slagsen. Der var måske 200 prikker i træet og vi kunne også se nogle der fløj rundt.
Jeg kan jo se at at vandet er meget dybt og spørger også guiden som bekræfter. Jeg udser mig lidt længere væk en klippe jeg mener jeg kan kravle op ad men klippen er ret porøs og jeg ender faktisk et sted hvor det er liidt farligt, men ikke noget slemt. Ender det rigtige sted og springer i vandet ca 5-6 meter oppe. Læækkert!
Efter svømmeturen er det op igen og hen til sugar-on-top event'n hvor en svævebane på 180 meter over en dyb kløft venter fra et 5 meter højt tårn. Jacob havde lidt noia men klarede det i fin stil :)
Nogle andre expat mænd i området ringede og inviterede på bjergbestigning af La Pouce. Det var en rigtig god og hyggelig tur - uden dog at være for svær. Platoet øverst er på ca 5m2 og der var, i følge min GPS, 890 meter ned. Super udsigt ud over Port Louis til den ene side og Quatre Bornes til den anden.
Der bor også andre i nærheden af det hus, nemlig vores bedste ven myggen. Sådan ser det ud når jeg skal ud og sprøjte. Bare rolig, det er super miljøvenlige kemikalier NOT.
Jeg har helt glemt at fortælle at Jacob, Marlene og deres to unger (Max og Liva) er flyttet til Mauritius. Det er jo ganske enkelt super hyggeligt. Lukas er super lykkelig.
Nu har jeg fået en ny legekammerat på kontoret og det er ganske underholdende at se Mauritius gennem friske øjne.
Som os andre, undrer Jacob sig over mange ting - og vi griner skam med igen :)
Var ude og windsurfe på Le Morne og der var ikke den helt store vind og bølgerne var også relativt fredelige og jeg har nu fået smag for wave-riding med windsurferen. Alt var fint og jeg sejlede frem og tilbage et par gange. Jeg er stadig ikke den skarpeste skytte i skoven til at vende og falder så stadig næsten altid når jeg skal vende.
Emanuelle, italiener, gift med danske Ditte, har et par diving centre rundt omkring på Mauritius og Anne har haft plaget ham nogle gange om at han skal ringe hvis han eller nogen fra hans crew så hvaler.
Tre dage i træk havde de spottet en hval med en unge og han ringer og inviterer på hval site seeing. Desværre spotter vi ikke nogen hval men på et tidspunkt er vi i nærheden af revet hvor jeg ofte windsurfer og han spørger om jeg sejler der. Jeg svarer at det gør jeg - han svarer så at det ville jeg nok ikke gøre hvis jeg vidste hvilke dyr der boede der... auch.. jeg vidste jo godt hvilke dyr han referrerede til eftersom han havde fortalt at der var et fantastisk haj divespot ikke langt fra hvor vi sejlede.
Den erfaring rigere betød så at jeg helt har droppet vandstart når jeg falder i vandet på den ANDEN side af revet.
Tilbage til den oprindelige historie. Nyder en fin fin bølge og falder så i ved en fejl, hey det kan jo ske. Kigger op og der kommer en relativt stor bølge -jeg holder fast i boardet men bølgen er så kraftig at jeg mister taget. Da jeg endelig kommer til hægterne og får svømmet hen til boardet er sejlet revet i 7 stykker der flapper temmelig ynkeligt. Men her og nu først og fremmest mere i kategorien "HVAD GØR JEG NU!?".
Heldigvis er der masser af andre kite- og windsurfere og en kommer tæt på og spørger om jeg er ok (svaret er nej) dernæst om jeg skal bruge rescue (svaret er ja).
Båden fra Mistral centeret kommer ud og henter mig og så er den historie ikke meget længere. Så har jeg prøvet det...
Forresten, så har Mistral Surfcenter et webcam
